Vore medarbejdere

Vores medarbejdere er vores vigtigste redskab i udførelsen af sikkerhedsopgaverne. Vores løsninger, koncepter og know-how er værdifulde støttefunktioner til vores medarbejdere.

Vi tilstræber kontinuerligt at forbedre vores medarbejderes kompetencer. Udover at alle medarbejdere skal gennemgå vores interne uddannelse, så prioriterer vi, at medarbejdernes helt specifikke faglige kompetencer holdes ved lige. Dette sker ved deltagelse i seminarer og særligt tilrettelagte forløb.

Vi har en ambition om at fastholde vores gode og kompetente medarbejdere, så vi fokuserer derfor på den trivsel vi tilbyder dem og på de fysiske og psykiske arbejdsforhold hvorunder opgaverne pågår.

Vore medarbejdere er robuste, men vi opfordrer vores kunder til at sørge for rimelige arbejdsvilkår for vores medarbejdere. Dette er et vedvarende fokuspunkt for os. 

Søg job

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger. For at komme i betragtning til et ledigt job hos os, skal du iagttage nedenstående vejledning og information og du skal benytte vores standardformular.

Vejledning og information
For at overholde de mere formelle krav til vagtansættelse og vores egne kvalitetsstandarder, er det vigtigt at du er omhyggelig når du søger et job. 

  • Du skal være minimum 23 år
  • Fremvise ren straffeattest
  • Bestået vagtkursus eller sikkerhedsvagt-uddannelsen (dokumentation vedlægges ansøgning)
  • Kunne tale og skrive dansk og forstå engelsk på almindeligt niveau
  • I god fysisk form
  • Indstillet på forskellige arbejdstider
  • Indstillet på arbejdsopgaver i hele Storkøbenhavn / Region Hovedstaden og Sjælland
  • At der er overensstemmelse mellem din private livsførelse og de opgaver der skal udføres og som du skal være garant for
  • Du skal være veltalende, kunne føre en ligeværdig dialog og med lyst til konfliktløsning
  • Udfyld hele formularen, og husk at angive en mail-adresse

Såfremt den oplyste dokumentation ikke er vedlagt som foreskrevet eller den fremsendte formular er mangelfuld med væsentlige informationer anses ansøgningen som ukvalificeret til videre behandling og vil derfor blive kasseret.